Dåben - en god start på livet
Når et barn bliver døbt, er det en festdag, hvor et lille nyt medlem bliver budt velkommen i fællesskabet. Fællesskabet i kirken, og fællesskabet i familien.
Hvert år bliver godt 40.000 mennesker døbt – de fleste af dem som små børn. Der er flere gode grunde til, at så mange vælger at lade deres børn blive døbt.
- I dåben takker vi Gud for vores barn.
- I dåben beder vi Gud om at være med, velsigne og beskytte vores barn gennem hele livet. Vi får et løfte om, at Gud vil være med det, og at vi ikke står alene.
- I dåben bliver barnet medlem af folkekirken med alle dets fællesskaber, traditioner og privilegier. Barnet får del i en kulturarv, som har spillet en stor rolle i den danske historie.
- Dåben er en gave, som gælder hele livet – uanset hvornår man bliver døbt.
Nogle tænker måske, at det er smartere at vente med at døbe sit barn, så de selv kan bestemme. Men man kan også vende den rundt og sige, at I gør barnet en stor tjeneste ved at døbe det som spæd. For i dåben får vi den store gave, at vi bliver Guds barn. Man kan altid fravælge at være en del af kirkens fællesskab senere i livet, hvis man ikke ønsker det. Men med barnedåb viser I jeres barn, hvilke værdier, traditioner og tro, I ønsker at give dem med i livet, så de ikke står alene med deres valg.
Måske har I allerede besluttet, at jeres barn skal døbes.
Måske er I i tvivl.
Måske er I uenige.
Her på siden kan I finde inspiration til at snakke om dåben, og om hvad den betyder for jer.
Det er også altid muligt at tage en snak med en præst om dåb – også før I har besluttet jer.
Hvis I ønsker at aftale en dato til dåb, så kontakt kirkekontoret.
Kontakt vedr. dåb
Ring til kirkekontoret og aftal nærmere.
Tlf. 97 95 11 84
Hvad skal du gøre?
Hvis I ønsker fælles forældremyndighed, men ikke er gift, skal der udfyldes en "omsorgs- og ansvarserklæring" senest 14 dage efter fødslen på www.borger.dk
Navnet
Barnet skal navngives senest 6 måneder efter fødslen. Det kan ske i forbindelse med dåben, hvor du til dåbssamtalen fortæller præsten, hvad barnet skal hedde. Hvis barnet ikke skal døbes, eller det skal navngives før dåben, skal du udfylde en navngivningsformular på www.borger.dk.
Man må ikke kalde sit barn hvad som helst – det sørger navneloven for. På Familiestyrelsens hjemmeside kan du finde en liste over godkendte fornavne.
Faddere
En fadder er vidne til dåben og skal ”tilse at barnet vokser op i den kristne tro”. Nogle går i kirke med barnet, andre markerer dåbsdagen, synger salmer eller læser bibelske fortællinger. Før dåben skal I vælge mindst to og højst fem faddere til jeres barn, og fadderne skal selv være døbt, og skal minimum være den sædvanlige konfirmationsalder dvs. 13-14 år. I skal oplyse faddernes navne og adresser til kirkekontoret eller præsten.
Sådan foregår dåben
En dåb i Hurup Kirke er som regel en del af søndagens gudstjeneste.I bærer barnet ind før gudstjenestens begyndelse, og deltager i gudstjenesten sammen med resten af menigheden.Når det er blevet tid til selve dåben, starter præsten med at bede en bøn. Den bliver efterfulgt af dåbsbefalingen og beretningen om ”Lad de små børn komme til mig”. Så går forældrene med barnet og fadderne frem til døbefonten. Børn blandt dåbsgæsterne bliver også opfordret til at komme med op til døbefonten, så de kan se, hvad der sker.Præsten taler direkte til barnet, og tegner kors for ansigt og bryst som tegn på, at barnet nu hører til hos Gud. Derefter kommer den del, hvor den der bærer barnet skal sige noget.
- Præsten spørger: ”Hvad er barnets navn”. Den, der bærer barnet, svarer.
- Forsager du Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen? - Ja!
- Tror du på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber? - Ja!
- Tror du på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde? - Ja!
- Tror du på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv? - Ja!
- Vil du døbes på denne tro? - Ja!
Præsten øser lidt vand på barnets hoved tre gange – for Gud, søn og Helligånd – og velsigner barnet.
Til sidst holder præsten en kort tale til forældrene og fadderne om deres forpligtelser som vidner til dåben og de nærmeste til at fortælle barnet om dåben og oplære det i den kristne tro.
Så fortsætter gudstjenesten.
Hvis du er i tvivl om dåb
Hvor meget skal jeg som forælder tro?
Som forældre siger I ja til, at den kristne tro skal være en del af barnets liv. Ved døbefonten bliver i hverken spurgt til, om I tror nok, eller hvor godt I kender kristendommen og Bibelen. Det vil dog være oplagt, at I hjælper barnet med at lære, hvad kristendommen går ud på, hvis barnet bliver døbt. Det kan f.eks. være ved at læse bibelfortællinger, lære jeres barn Fadervor, snakke med barnet om, hvad det gør sig af tanker om tro eller tage barnet med hen i kirken. Det afgørende er altså ikke, hvor meget I som forældre tror eller tvivler, men at I ønsker, at jeres barn skal døbes.
Hvad forpligter faddere sig til?
En fadder er vidne til dåben og skal hjælpe forældrene med at fortælle barnet om den kristne tro. I gamle dage var en fadder vidne på, at barnet var blevet døbt, hvis man nu blev i tvivl, eller nogle stillede spørgsmålstegn ved det. I dag slår man bare op i computeren for at finde ud af den slags, så rollen som fadder er nu mere en tillidserklæring fra forældrene, og et signal om, at man ønsker, fadderne skal være en del af barnets liv. Og måske også, at forældrene tænker, man kan give barnet noget andet i forhold til det med tro og kristendom, end forældrene selv kan, eller at det er vigtigt, at deres barn har flere voksne at snakke med om de store ting i livet.
Hvad hvis mit barn bliver døbt som lille, og senere ønsker at vælge dåben fra?
Man kan altid fravælge at være en del af kirkens fællesskab senere i livet, hvis man ikke ønsker det. Og måske er det nemmere at vælge fra end at vælge til.
Hvad hvis jeg vælger, at mit barn ikke skal døbes, og han/hun gerne vil døbes senere?
Det er altid muligt at blive døbt, hvis man ønsker det. Men som forældre er det en god ide at være bevidst om, at tro og et forhold til kirke og kristendom sjældent kommer af sig selv. Så hvis I tænker, at jeres barn ikke skal døbes som lille, fordi I gerne vil have, det senere selv tager valget, så vær opmærksom på at give jeres barn et grundlag at træffe sit valg på, f.eks. ved at snakke med dem om, hvad kristendommen er, tage dem med i kirke, og i det hele taget snakke med dem om, hvad de tænker om liv og død og de store spørgsmål i livet. Ellers har I også truffet et valg for dem.
Jeg vil gerne konfirmeres, men jeg er ikke døbt – hvad gør jeg?
Hvis du allerede er begyndt til konfirmationsforberedelse, så snak med din præst der. Ellers ring og få en snak med præsten. Nogle bliver døbt til en almindelig gudstjeneste inden konfirmationen. Andre vil helst ikke døbes foran mange mennesker. Så kan dåben foregå en anden dag. Men ring til os, så vi kan finde ud af det sammen.
Jeg er voksen, og overvejer at blive døbt – hvad gør jeg?
Ring og få en snak med en af præsterne. Der er mange forskellige muligheder. Nogle vil gerne døbes uden for meget opmærksomhed, andre til en almindelig gudstjeneste, nogle måske sammen med andre.