Du er her: 

Kirkegården

Om Hurup kirkegård

Hurup Kirke er mindst 800 år gammel - og måske har der været gravsteder lige siden....

Først da jernbanen kom til Thy, voksede Hurup og Hurup Kirkegård. Siden 1920 er der foretaget 4 udvidelser af kirkegården.

De 3 kirkegårdsafdelinger syd for kirken er taget i brug i henholdsvis 1921, 1963 og 1973. Den nyeste afdeling, nord for kirken, er tagt i brug i 1993.

Runestenen, som står foran kirken, er fra Vikingetiden. Det er et fragment, som blev fundet ved gennembrydning af kirkegårdsdiget i 1910. Teksten betyder: "Thormod rejste dette gravminde over sin broder, en god kriger."

Ved et besøg på Hurup Kirkegård vil man desuden finde flere ældre gravsten.

Årets gang på kirkegården

Medio marts
Gartneren genansættes, thuja-hække klippes, gran fjernes.

Ca. 1. april
Forårsblomster udplantes.

Maj / juni 
Anlæg af gravsteder påbegyndes, større vedligeholdelsesopgaver påbegyndes.

Ca. 1. juni
Sommerblomster udplantes.

Juli / august
Bøgehække og taks klippes.

Ultimo oktober
Grandækning påbegyndes og er færdiggjort ca. 1. december.

Find gravsted

På "find gravsted" kan du skrive afdødes navn og få oplysninger om fødsels- og dødsdato på afdøde samt se hvor på Hurup kirkegård gravstedet er beliggende.

FIND GRAVSTED HER