Konfirmander
Som konfirmand lærer man mere. Mere om kirken, mere om Bibelen og mere om livets store spørgsmål - liv og død, sandhed og løgn, alt imens man forbereder sig på den store fest til foråret.
Læs mere om konfirmation her.
Konfirmanderne deles i to hold - det ene hold konfirmeres lørdag og det andet hold konfirmeres søndag.
Lørdagsholdet er de elever, som gik i A-klassen i 6. klasse og søndagsholdet er de elever, som gik i B-klassen i 6. klasse. Hvis man ønsker at flytte hold, kan der byttes internt - dog skal præsterne/kirkekontoret informeres.
Undervisningen begynder i efteråret. Der forventes 20 uger med morgenundervisning kl. 8-9.30.
Datoer for undervisning, aftenarrangementer og forældremøder vil løbende blive lagt i konfirmandernes kalender herinde.
I efteråret er der konfirmand-forældre-aften. Denne aften foregår i Hurup kirke og starter med en kort gudstjeneste. Derefter er der kaffe og kage, og der vil bl.a. blive informeret om konfirmandundervisningen, hvor det finder sted samt selve konfirmationen.
TILMELDING OG SAMTYKKEERKLÆRINGER
Tilmelding og udfyldelse af samtykkeerklæringer foregår online med brug af NemID i 2 steps:
- Klik HER for at TILMELDE dit barn til konfirmationsforberedelse og konfirmation (hav NemID klar).
BEMÆRK: Ved fælles forældremyndighed skal begge forældre give samtykke til tilmeldingen.
Hvis I har fælles forældremyndighed, skal den ene forælder starte tilmeldingen. Den anden forælder modtager efterfølgende en mail med et link, som skal følges for at afslutte tilmeldingen ELLER den anden forælder kan logge ind (via samme link ovenfor) og afslutte tilmeldingen ved at give sit samtykke. - Klik HER for at UDFYLDE SAMTYKKEERKLÆRINGER (hav NemID klar).
Samtykkeerklæringerne udfyldes under fanen "til besvarelse". Venligst udfyld alle erklæringerne (fototilladelse, offentliggørelse af navn og adresse, skole/klasse).
DEADLINE FOR TILMELDING ER 15/9. Hvis du har brug for at tilmelde dit barn senere, eller behøver hjælp til tilmeldingen eller udfyldelse af samtykkeerklæringer, er du velkommen til at kontakte kirkekontoret på tlf. 97951184 (om formiddagen) eller trhu@km.dk.
Konfirmationsdatoer
Konfirmationerne i Hurup finder sted den første søndag i maj + lørdag dagen før.
Konfirmationerne i Helligsø-Gettrup finder sted St. Bededag.
2020
22. august (for de som går i A-klassen i 6. klasse).
23. august (for de som går i B-klassen i 6. klasse).
2021
1. maj (for de som går i A-klassen i 6. klasse).
2. maj (for de som går i B-klassen i 6. klasse).
30. april - Helligsø-Gettrup
2022
30. april (for de som går i A-klassen i 6. klasse).
1. maj (for de som går i B-klassen i 6. klasse).
13. maj - Helligsø-Gettrup
2023
6. maj (for de som går i A-klassen i 6. klasse).
7. maj (for de som går i B-klassen i 6. klasse).
5. maj - Helligsø-Gettrup